Ved undersøgelsen konstaterer vi, om der er "huller i tænderne" dels ved at undersøge tænderne direkte i munden og dels ved hjælp af røntgenbilleder
I lette tilfælde kan man tandlægen nøjes med at behandle hullet med fluorlak, hvorimod i andre tilfælde må der en fyldning eller en rodbehandling til.
I fællesskab finder vi frem til den behandling, som er nødvendig i hvert enkelt tilfælde.
Fluorlak bruger vi, hvis det drejer sig om små begyndende huller, og er en hjælp til dig med at standse hullet selv, så det ikke bliver nødvendigt at lave en fyldning.
Fyldninger laver vi, når hullet er så stort, at det ikke længere er muligt at standse udviklingen. De laves både i plast og i sølvamalgam.
Plast er en fantastisk flot og holdbar løsning, som i mange tilfælde gavner tanden, idet plasten "limer" den resterende tandsubstans sammen, så man undgår "revner" i tanden. Desuden får man et meget tilfredsstillende kosmetisk resultat, så man ikke kan se dine fyldninger, når du smiler.
Sølvamamlgam bruges stadig, da det er en nem og billig løsning, og hvis plast af særlige grunde ikke er muligt at lave.
Rodbehandling er den behandling man laver, hvis hullet er så stort, at nerven inden i tanden har taget skade. Vi fjerner nervevævet ved hjælp at det nyeste roterende udstyr, som sikre den bedste udrensning og virker mindst muligt ubehageligt for dig som patient.
Dette foregår naturligvis under lokalbedøvelse, hvis der er risiko for, at det ellers ville gøre ondt.
Tanden fyldes derefter op med et fyldningsmateriale, som sikrer tandens funktion bagefter.
Se i øvrigt under "hvad er en risikotand?".